Selvet.dk Danmarks spirituelle webmagasin

A+ R A-
Viser emneter efter tag: Motion
Søndag, 28 Maj 2017 16:21

Kom stress til livs uden medicin

Nye tal fra i en megafon-måling foretaget af Politiken viser, at stressniveauet hos danskerne stadigt er voldsomt stigende. Flere eksperter mener at vi er på vej mod en sundhedskrise, set ud fra de følgesygdomme og problemer langvarig stress medfører.  
 
Det mener bl.a. Einar Baldursson, som er lektor på Center for Klinisk Hverdagspsykologi. Målingen viser nemlig at hele 48 procent af offentlige ansatte ofte føler sig stresset på deres arbejde. Det er ligeledes gældende for 28 procent af alle privatansatte. 
 

Stress skal forebygges

 
Hvis man ikke reagerer på sine længerevarende stress, kan det have alvorlige konsekvenser. Stress kan nemlig skade din hjerne og svække evnen til både at     lære og huske. Når kroppen oplever længerevarende stress, bliver fedtindholdet i blodet samt blodtrykket forøget. Det skyldes at leveren producerer mere fedt og sukker når kroppen er i en konstant tilstand af pres. Det giver forhøjet risiko for blodpropper, betændelse i hjertet og uregelmæssig hjerterytme.
 
Men hvad kan man gøre for at komme sin daglige stress til livs? Jeg har herunder samlet mine bedste råd til at modvirke stress i hverdagen. 
 

1. Regelmæssigt motion

 
Du har sikkert hørt det før, men det er altså fordi at det passer. Motion er godt for kroppen og kan både modvirke og forebygge stress. Motion sænker kolesteroltallet, blodtrykket og regulerer kroppens blodsukker. Alt sammen noget som kan forebygge stress. Flere hospitaler har også implementeret motion som en fast rutine for behandling af angst og depression.
 
En undersøgelse lavet af et hold psykologer fra Arizona viser desuden, at dagligt motion gør mennesker mere afslappede, lykkeligere og mindre stresset. Så det er bare på med løbeskoene! 

 

2. Sund kost

 
Sund kost kan være stressnedsættende på flere måder. Det er bevist at f.eks. havregrød kan øge niveauet serotonin i kroppen. Serotonin er et naturligt kemikalie som virker beroligende og afslappende i hjernen. Omega-3 fedtstoffer er og bevidst til at kunne forebygge flere tilfælde af stress. Det er bl.a. fede fisk som laks og tun som indeholder de sunde fedtstoffer.
 
Andre madvare som jordbær, spinat, pistachienødder, avocado, mandler, sort te og grøntsager er også på listen over fødevarer der er godt mod stresslignende symptomer.  
 

3. Massage mindsker kortisol

 
Når kroppen bliver stresset producerer den adrenalin og kortisol. Adrenalin kan være effektivt ved kortvarigt stress, da kroppens ydeevne optimeres. Dog bliver adrenalin hurtigt opbrugt og udskilt af kroppen. Men dette er ikke tilfældet for Kortisol. Stresshormonet bliver nemlig i kroppen i lang tid, da det forbrændes ekstra langsomt. Ofte bliver kortisol ikke kun sat i forbindelse med stress, men også følgesygdomme som angst og depression.
Men hvordan kan en massage så afhjælpe stress? En undersøgelse fra Miami School & Medicine viser, at massage kan få niveauet af kortisol til at falde med og til 53 procent. I undersøgelsen udførte man massage på tredive forsøgspersoner med stresssymptomer. Efter en måned sammenlignede man resultaterne med tredive ligesindede, som ikke havde modtaget massage i samme periode. Resultaterne viser, at en tur til massør kan være overraskende effektiv mod stress.
 
Ønsker du at prøve en massagebehandling kan du nemt finde en massage tæt på dig med Massay.           

 

4. Balance mellem arbejde og fritid

 
Det lyder rigtig simpelt at skabe en bedre balance mellem fritid og arbejde. Men sandheden er desværre en hel anden. Specielt under nutidens karriereræs, kan man nemt føle sig ekstra presset til at prioritere arbejdet først. 
 
En måde at skabe en bedre balance på, er ved at lave faste aftaler med din kæreste, familie, venner eller børn. Disse aftaler skal i kalenderen og overholdes på samme niveau som et vigtigt møde. Og sørg for at overholde dine private aftaler. Sæt ligeledes begrænsninger for hvor mange timer du vil arbejde i løbet af ugen. Udskiftes f.eks. en 60 timers arbejdsuge med 40 timer, viser flere undersøgelser at du samtidig bliver mere effektiv når du er på job.     
 
 
Stress skal altid tages alvorligt. Hvis du oplever længerevarende stress som ikke forbedres af disse råd, skal du som udgangspunkt altid søge læge.
Publiceret i Sundhed
Onsdag, 19 Februar 2014 13:42

Sundhed og Velvære med Qi Gong

Qi Gong er bevægelseskunst og bruges til at vedligeholde helbredet, forhindre eller afhjælpe sygdom.
Qi Gong er både gammelt og Nyt - har eksisteret i tusindvis af år, men er nyt i vores kultur. Selvom Qi Gong er flere 1000 år gamle bevægelser, er de ikke forældede - og måske har vi brug for det, netop nu.
Vi er bundet op i mange daglige gøremål - vi bruger meget tid med PC - TV - mobiltelefoner og anden teknologi - vi skal ofte sætte os ind i mange nye informationer og færdigheder - vi skal være så effektive.
Vi har brug for at supplere med pauser - vi har brug for at stilne vores mentale aktivitet - vi har brug for stilhed - og vi har brug for at bevæge os. Qi Gong er et enkelt og kraftfuldt værktøj - rummer det hele på samme tid.
Qi Gong er både mental og fysisk forbedring.
 
Medicinsk Qi Gong er en af grundpillerne i Traditionel Kinesisk Medicin (TKM), med 5000 år gamle rødder og bygger på samme filosofiske grundlag som Akupunktur. Flere og flere mennesker bruger Akupunktur til behandling af forskellige lidelser.
Ved at træne Medicinsk Qi Gong kan vi gøre meget selv for at styrke vores sundhed og velvære - vi kan forebygge og helbrede.
 
Biyunmetoden, den helbredsbevarende metode, er udviklet af den Kinesiske Læge og Professor Fan Xiulan.
Fan Xiulan tager rundt i verden og uddanner Instruktører i hendes metode. Siden 1992 har mere end 100.000 mennesker lært sig metoden i Sverige. Her anbefales den nu af sundhedssektoren pga. dokumenterede gode resultater - se evt. www.gronedraken.se
Metoden kom til Danmark sidst i 1990erne. Vores forening, Biyunforeningen www.biyun.dk blev etableret i 2003, og i dag er vi mere end 50 Instruktører. Metoden breder sig i disse år hastigt i Danmark.
Biyunmetoden er godkendt af Chinese Academic Society of Medical Qi Gong.
 
Fan Xiulan har i mere end 20 år ledet et sundhedsinstitut i Beijing, hvor mennesker behandledes og helbredtes udelukkende ved hjælp af hendes metode. I 2010 oprettede Biyunakademiet et tilsvarende helsecenter i Stockholm hvorfra der tilbydes behandlinger, foredrag, kurser mv. www.biyun.se.
Fan Xiulan har skrevet en bog om sin metode, udkom på dansk i 2010 "Qi Gong efter Biyunmetoden, Lad Livskraften strømme".
 
Min erfaring. Jeg "fandt" Qi Gong efter Biyunmetoden, i december 2006. Efter et weekendkursus i grundtræningen Jichu Gong, vidste jeg, at det var dette jeg ville formidle videre til andre, og tiden siden da, har kun bekræftet min beslutning - I al sin enkelhed, rummer metoden det hele;
 
Bevægelse - Stilhed - Forandring
 
Jeg oplevede efter kort tids træning en dybere indre fred og ro. Jeg fik bedre balance, bedre kondition - blev mere udholdende. Hver gang jeg har trænet oplever jeg et stort velvære i kroppen.
Jeg tager stadig mere af energitænkningen til mig, bl.a. fra teorien og filosofien i TKM.
Jeg har gennemgået et uddannelsesforløb - 2 år, til jeg blev autoriseret instruktør i februar 2009 i grundtræningen Jichu Gong. Jeg har siden føjet flere af Biyunmetodens bevægelsesserier til, serier til yderligere fordybelse. De fleste mennesker jeg har undervist - har fundet Biyunmetoden meget berigende.
 
Af positive effekter ved regelmæssig Qi Gong træning kan nævnes:
  • Styrker immunforsvaret
  • Styrker led, sener, organer, muskler og nervesystem
  • Reducerer stress, angst og depression
  • Skaber indre ro og velvære
  • Gør os mere nærværende og opmærksomme
  • Forbedrer hukommelse, koncentration og indlæring
  • Øger kontakten med kernen ved os selv
  • Giver større tilgang til intuition og kreativitet

 

Begrebet Qi kan bl.a. udtrykkes som den Livsenergi/Livskraft der strømmer i kroppen, og som er hovedansvarlig for kroppens sundhed, for vores handlekraft og vores aktivitetsniveau.

Vi kan aktivt og bevidst påvirke denne kroppens energi, Qi. Det kan vi bl.a. gennem bevægelse og dyb koncentration.

Gong betyder metode eller teknik. En metode til at påvirke kroppens Livskraft.

 

I Kinesisk Medicin er der ikke nogen adskillelse mellem kroppen og psyken. De er begge aspekter af den samme helhed. Alle organer har et fysisk, et psykisk og et følelsesmæssigt aspekt. Når der er ubalance i en del, giver det sig også udtryk i de andre. Alle symptomer er relaterede til hinanden og personen som en helhed.

Det som gør os levende, og som er drivkraften i vores krop, er Qi. Qi flyder gennem hele kroppen.

Kineserne har kortlagt et energisystem, kaldet Meridiansystemet - bruges til diagnosticering og behandling.

Qi flyder bl.a. igennem dette system - igennem Meridianbaner. Det er på disse Meridianbaner i deres ydre forløb, at akupunkturpunkter findes og det er i disse, at Akupunktøren med nåle, påvirker energien i kroppen.

 
Den fysiske træning udgøres af enkle, bløde og naturlige bevægelser der udføres stående, i langsomt meditativt tempo. Mennesker med smerter kan også udføre de enkle, bløde bevægelser.
Gennem bevægelser og koncentration, påvirker vi bl.a. forskellige akupunkturpunkter - vi skaber bevægelse i Qi - vi skaber forandring i dybden. For mennesker med forskellige fysiske handicaps kan Qi Gong udøves siddende eller liggende.
 
I grundtræningen Jichu Gong, retter vi koncentrationen mod de kropsdele vi træner.
Det er videnskabeligt bevist, at opmærksomhed og koncentration på kropsdele, skaber en positiv forandring.
Videnskaben fortæller også at, jo mere i stilhed og fordybelse vi er, jo bedre betingelser giver vi kroppen til at helbrede og regenerere sig sev - det, den er skabt til fra Naturens hånd.
 
Forskning. Qi Gong er til stadighed genstand for forskning, både i Kina og i Vesten.
Senest har to svenske forskere ved Örebro Universitet, opnået en doktorgrad på grundlag af videnskabelige studier af Qi Gong efter Biyunmetoden. Se evt. www.gronadraken.se.
Metoden anses også for at være en af de bedste rekreationsmetoder, ikke mindst ved en kræftsygsom.
Qi Gong trænes dog ikke når man er i akut behandling med Kemo- eller stråler. Her trænes stille Qi Gong.
 
Kurser afholdes typisk over 2 sammenhængende dage. På kurset udleveres et kompendium og en trænings-CD til træning hjemme. Ca 1 måned efter kurset afholdes et eftertræf 2½ time, til justering af bevægelser, træningserfaring kan deles og eventuelle spørgsmål besvares.
Kurser, foredrag og fællestræning mv. kan ses på min hjemmeside www.ingethegler.dk - Qi Gong.
 
Citat af Fan Xiulan - om at tage vare på sig selv:
"Du vil dine nærmeste det allerbedste, men hvis det indebærer for meget stress og alt for høje præstationskrav, mister du din Livskraft, og alle dine gode hensigter har været spildt. Først når vi indser, at kærlig omsorg i første række må omfatte én selv, når vi virkelig elsker os selv, kan vi tage vare på andre. Når vi kærlighedsfuldt værner om os selv, kan vi i vort daglige arbejde opnå ny glæde, ny indsigt. Kærligheden kommer indefra, vi kan ikke forvente, at nogen anden skal elske os, for at vi kan opleve kærlighed. At bruge al sin tid på at tage vare på andre, er ikke den bedste løsning. Kun ved at give sig selv ømhed og påskønnelse, får man den livskraft, man behøver for at kunne udføre store ting i den store verden".
 
Publiceret i Sundhed

Søger forfattere


Du kan uden videre oprette dine artikler mv. på Selvet.

Log ind, udfylde din forfatter-profil og opret dine artikler.

Kontakt gerne redaktion@selvet.dk

Forfatter login

Vertikal-annonce

Find emne

Mini-annoncer